Voldsomt pjæk i HF og gymnasium

Hver tredje elev i gymnasiernes 3. g. klasser er så ofte væk fra undervisningen, at de overskrider den tilladte grænse. For eleverne på HF gælder det samme for op til hver anden elev. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der dækker alle gymnasier med HF i skoleåret 2000/ 2001. Gymnasieelever må være væk 10 procent af undervisningstiden. På HF er grænsen enten 10 eller 15 procent - afhængig af de enkelte rektorer, der selv kan bestemme, og derfor ofte vælger at gymnasieprocenten også skal gælde for HF. Hver anden HF elev forsømmer mere end 10 procent, mens hver fjerde bliver væk mere end 15 procent af tiden. Fraværstallene er udtryk for en helt, helt uacceptabelt udvikling, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. »Tallene bekræfter mig i, at vi er nødt til at ændre helt fundamentalt på en række ting i gymnasiet herunder også at se på kravene til mødepligt. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skærpe kravene til reglerne, for vi kan jo se, at sanktionsmulighederne ikke er tilstrækkelige«, siger Ulla Tørnæs. Rektorernes formand: Forskel på HF og gymnasium I dag er det dog kun et fåtal af rektorerne på landets gymnasier, der benytter sig af de sanktionsmuligheder, der allerede eksisterer. Kun seks procent af HF- eleverne og en til to procent af gymnasieeleverne skal således til eksamen 'under særlige' vilkår, som betyder, at de skal op i fuldt pensum, efter de har fået først en mundtlig, derefter en skriftlig advarsel. Og det er meget, meget få, der udsættes for den ultimative sanktion, udsmidning fra uddannelsen, siger formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman. Han advarer mod hårdere sanktioner over for HF-eleverne. »Det er meget vigtigt, at man sondrer mellem gymnasie- og HF-elever. Man skal være lidt mere forstående over for HF-elever, som typisk har haft mange nederlag i deres uddannelsesforløb og kommer fra mindre boglige hjem. Det vil bestemt ikke gøre HF-eleverne godt at sætte dem under særlige vilkår. Man skal tage individuelle hensyn, formålet er jo at få dem gennem uddannelsessystemet«, siger Peter Kuhlman. Han er derimod enig med undervisningsministeren i at skærpe kravene til gymnasieeleverne og lære dem, at slendrian og pjækkeri har konsekvenser. »Når du skal møde på tanken, møder du til tiden, ellers bliver du fyret. Men i skolen møder du ikke altid til tiden, og det sker der ikke så meget ved. Vi bliver nødt til at bruge den pædagogiske pegefinger«, siger han. Lektor Tom Sinding, Helsingør Gymnasium, der er ved at lave undersøgelsen for Undervisningsministeriet, efterlyser også en fast hånd om eleverne og foreslår, at man kan kræve, at eleverne skal stemple ind og ud, når de kommer og går. »For 3.g eleverne er der en stor gruppe, der er lige over de ti procent, mens flere HF'ere er ude i gråzonen med 25 procent, der forsømmer over 15 procent. Det er de svage elever, der forsømmer, og gør vi ikke noget ved det, svigter vi dem«, siger Tom Sinding og fortæller til sammenligning, at fraværet på en mellemstor virksomhed er seks procent inklusiv barns første sygedag. Gymnasieeleverne er imod mere disciplin Men gymnasieeleverne er helt uenige i forslagene om skrappere disciplin. »Efter man sagde at fraværsprocenten skulle være 10 i gymnasiet i stedet for 15 i 1999, er den samlede fraværsprocent steget. Det viser jo bare, at regler og sanktioner ikke fungerer. Det er godt billede på, at man intet løser gennem tvang«, siger Rasmus Meyer-Frederiksen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.