Strid om videnskabelig praksis

Afgørelsen i klagesagerne mod Bjørn Lomborg er blandt andet baseret på en utidssvarende opfattelse af, hvordan videnskab kommunikeres til offentligheden, mener forskere. Det er dårlig videnskabelig praksis, hvis en videnskabsmand offentliggør sit arbejde i et nyhedsmedie, inden det har været publiceret i de videnskabelige tidsskrifter og er blevet bedømt af andre videnskabsmænd, som tidsskrifterne har udvalgt - en såkaldt peer review. Det skriver Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i afgørelsen i klagesagen mod Bjørn Lomborg. Men dermed er UVVU helt ude af trit med den videnskabelige virkelighed, mener professor ved Københavns Universitets Matematiske Institut David Lando. Han støttes af direktør Karen Siune, Analyseinstitut for Forskning. »UVVU's beskrivelse af god videnskabelig praksis er et idealiseret billede. Det er slet ikke repræsentativt for, hvordan man i virkeligheden arbejder«, siger David Lando. »Det er helt almindeligt, at man eksempelvis lægger sine resultater ud på nettet som arbejdspapirer og dermed annoncerer og offentliggør resultater, før de er blevet peer reviewed. Og jeg vil da altid kommentere resultaterne, hvis en journalist henvendte sig«, siger David Lando, som netop har taget initiativ til en underskriftsindsamling mod UVVU's 'dom' over Lomborg. En hård måde Direktør Karen Siune kalder UVVU's beskrivelse af god videnskabelig praksis for »en hård måde at stille tingene op på«. »Den passer ikke med en hverdag, hvor alle forskere er pålagt at formidle deres resultater til offentligheden. Vi lægger jo netop vores arbejder ud på nettet for at få dem debatteret, mens de samtidig sendes til et tidsskrift. For der går jo let to år, inden man får en bedømmelse tilbage, og det har man ikke tid til at vente på i den moderne hverdag«, siger Karen Siune, som i øvrigt ikke ønsker at kommentere sagen mod Bjørn Lomborg. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for UVVU, landsdommer Hans Henrik Brydensholt.