Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og IA fortsætter - på trods af flere dages sonderinger fra både IA og Siumut til Landstingets øvrige partier. Det er resultatet efter et møde i dag mellem partitoppene i Siumut og Inuit Ataqatigiit på Hjemmestyrets Danmarkskontor i København, oplyser Grønlands Radioavis. Efter godt en times møde gav Siumuts landsstyreformand Hans Enoksen og IA's vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt udtryk for, at når de vender hjem til Grønland i morgen, vil de atter mødes med henblik på at køre koalitionen videre. Samtidig understreger Enoksen og Motzfeldt, at alle samtaler med Landstingets øvrige partier stoppes. Et af stridspunkterne i den ugelange konflikt har været ansættelsen af tre direktører i Hjemmestyret, som alle er medlemmer af Siumut. »Landsstyreformanden har i dag orienteret om, at de tre fjernes øjeblikkeligt. De er ifølge Hans Enoksen blevet bedt om at aflevere deres nøgler med videre«, siger Josef Motzfeldt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























