Lukningen af den sidste reaktor på det svenske atomkraftværk Barsebäck kommer til at trække længere ud end til i år, som det ellers er aftalt med Danmark. Men den bliver lukket, lover Sveriges statsminister, Göran Persson (S). I Sverige er debatten om Barsebäck blusset op igen, og mange er imod at lukke værket, fordi Sverige i denne vinter har måttet importere særlig meget - og dyr - el fra Danmark. »Jeg håber, at vi kan løse det problem i nær fremtid. Men jeg vil ikke foregribe næste måneds beslutning«, sagde Persson om tidshorisonten. Forsyning er vigtig Han henviser dermed til en intern svensk proces, hvor den oprindelige plan var at bekræfte aftalen med Danmark i februar. Men nu siger Göran Persson i stedet, at Sverige i første omgang må have styr på sin forsyningssikkerhed, før den sidste Barsebäck-reaktor lukkes. Spurgt om der vil gå fem eller ti år, før Barsebäck lukkes helt ned, sagde han, at det gerne skulle vare kortere tid. Den svenske statsminister var i Danmark i dag i anledning af et fælles partimøde for de nordiske socialdemokratier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























