Lov mod kvindehandel til revision

Lyt til artiklen

Kampen mod udnyttelse af prostituerede fra andre lande led mandag et nederlag. Vestre Landsret vendte tommelfingeren nedad til politiets forsøg på at bruge lovens paragraf mod menneskesmugling i en sag, hvor omkring 75 kvinder fra Baltikum var bragt til Danmark og udnyttet som prostituerede. Landsretten frikendte de ni tiltalte, fordi det ikke var bevist, at kvinderne var hjulpet ulovligt til Danmark. De ni kunne heller ikke dømmes for at have tjent penge på de 75 kvinders prostitution i Danmark, fordi beviserne mod dem for rufferi er fremkommet via telefonaflytninger. Og i sager om rufferi må politiet ikke bruge telefon- og rumaflytninger. »Havde vi haft mulighed for at anvende telefonaflytning i sager om rufferi, så havde vi også rejst tiltale om rufferi i denne her sag«, siger politimester i Århus, Jørgen Illum, der er frustreret over afgørelsen. »Når man rent faktisk kan se, at det er kvindehandel, så bør det have en strafferetlig konsekvens«. Videre til Rigsadvokat Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen vil nu sende dommen til Rigsadvokaten. »Så kan han gå videre til justitsministeren, hvis han mener, det er nødvendigt. Det er en politisk afgørelse, om der er behov for eller ønske om at ændre betingelserne for telefonaflytning i de her sager«, siger han. Politisk bekymring Både Socialdemokratiet og Venstre er bekymrede over dommen og vil nu have undersøgt, om loven skal ændres. »Det er meget vigtigt at slå ned på menneskesmugling og kvindehandel. Der skal ikke være tvivl om, at der skal sættes hårdt ind mod det. Det er en kriminalitetsform, der er omsiggribende, og derfor skal vores lovgivning være indrettet på det«, siger retsordfører Morten Bødskov (S). Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, siger: »Nu vil vi sammen med justitsministeren kigge ordentligt på dommen. Hvis det er sådan, at Folketinget lovgivningsmæssigt har kvajet sig, må vi lave loven om«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her