Fængslet for skud mod politi

Lyt til artiklen

En 27-årig mand blev i dag fængslet i fire uger - heraf to uger i isolation - sigtet for drabsforsøg, efter han ifølge politiet skød efter en politibil med et oversavet jagtgevær under en biljagt i Birkerød. Biljagten fandt sted i nat - og selv om politiet meget hurtigt fik anholdt den 27-årige og også fundet det formodede gerningsvåben, mangler man stadig at få fanget en endnu uidentificeret medgerningsmand. Stak af fra politiet Sammen kørte de to rundt i en stjålet bil, som en hundevogn ved 03-tiden ville standse. Men bilisten trykkede speederen i bund og stak af - og politibilen forsøgte at følge efter. Under jagten blev der skudt fra den stjålne bil med et oversavet jagtgevær, men skuddet ramte ikke politibetjentene, der straks tilkaldte forstærkning. I alt 14 politivogne blev sat ind i jagten på de to mænd fra bilen. Knap to timer senere kunne politiet anholde en person, som formodes at være den ene af gerningsmændene. Han har ifølge vicekriminalinspektør Karl Erik Agerbo, Helsingør, ikke villet udtale sig til politiet overhovedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her