Slut med at heale i hjemmestyret

Lyt til artiklen

Efter hårdt politisk pres lover Grønlands Hjemmestyres nyudpegede direktør, Jens Lyberth, nu at indstille spøgelsesjagten i hjemmestyret. Jens Lyberth fortryder dog ikke, at han egenhændigt bestilte en healer til at drive onde ånder ud af centraladministrationen i Nuuk. »Men det var en fejl, at hele hjemmestyrekomplekset blev healet. Formålet var blot at fordrive negativ energi ud at mit eget og landstyreformand Hans Enoksens kontor«, bedyrede Jens Lyberth sent lørdag over for Grønlands Radioavis. Det var Jens Lyberths personlige healer, Manguak Berthelsen, der forestod healingen af hjemmestyrekomplekset. Healing af forhold mellem ansatte Ifølge healeren blev hun bestilt af Jens Lyberth for at forbedre arbejdsklimaet mellem grønlændere og danskere i centraladministrationen i Nuuk. I den politiske arena, hvor ansættelsen af landstyreformand Hans Enoksens tolk og valgstrateg som øverste embedsmand i Grønland i forvejen er et sprængfarligt politisk tema, har fordrivelsen af onde ånder vakt måben og bestyrtelse. Landstingets formand bebuder ligefrem et forbud mod healing i hjemmestyret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her