Togdørene havde i nattens løb fået en turkisblå farve, der matchede personalets nye uniformer, men derudover var alt klædt i hvidt, da transportvirksomheden Arriva i dag markerede overtagelsen af fem tidligere DSB-strækninger i Midt- og Vestjylland. Debuten gik uden nævneværdige forsinkelser fra det første Arriva-togs afgang fra Esbjerg kl. 6.09 til den officielle overtagelse klokken 11.30 på Silkeborg Station. Arrivas administrerende direktør, Ernst Frendesen, var dog realistisk nok til at indrømme, at den rigtige debut først kommer i morgen, når selskabet for første gang skal transportere tusindvis af danskere på arbejde. Ilddåb med snestorm Den debut kommer ifølge meteorologerne til at falde sammen med snestorm i store dele af landet. »Hvis Banestyrelsen kan holde sporene rene, så skal vi nok køre«, lover Ernst Frendesen.
Sneklædt togdebut for Arriva
Lyt til artiklen