Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

S-pensionsreform får ingen støtte fra regering eller DF

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne foreslår en reform af folkepensionen, som tager fra de rigeste pensionister og giver til de fattigste, samtidig med at alle skal have større økonomisk gevinst ud af at blive på arbejdsmarkedet ud over folkepensionsalderen. »Alle ved at ældrechecken er en uholdbar konstruktion«, siger partiets formand, Mogens Lykketoft. »Man skal finde en måde, som hjælper de pensionister som faktisk er de fattigste, og det gør ældrechecken ikke med nogen form for præcision. Dertil skal vi finde en måde, så folk får en vis belønning, hvis de vælger at udskyde at gå på pension. Det skal man ikke gøre ved at pille ved efterlønnen, men ved at indføre en form for optjening til en større folkepension«, siger Mogens Lykketoft. Vil ikke sige hvem der skal holde for Socialdemokraterne har nu nedsat en arbejdsgruppe - under ledelse af Mogens Lykketoft - som skal komme med konkrete forslag til en pensionsreform i løbet af foråret. Socialdemokraternes formand vil derfor ikke røbe, hvilke folkepensionister som skal betale for, at de fattigste pensionister får mere i posen. Men at nogle kommer til at betale, undgår man ikke. Regeringspartier og DF ryster på hovedet På forhånd er dog både regeringspartierne og Dansk Folkeparti afvisende over for den socialdemokratiske pensionsreform, selv om partierne er enige i, at ældre skal tilskyndes til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her