Ingen mennesker kom til skade, men værdier for et endnu ukendt antal millioner kroner gik op i flammer, da industrivirksomheden Coloplast i Kokkedal i Nordsjælland i nat ramtes af en storbrand. Afdelingen i Kokkedal Industripark består af to separate bygninger. Den ene af bygningerne, som rummede lager og enkelte kontorlokaler på tilsammen cirka 2.000 kvadratmeter fordelt på to etager, blev svært beskadiget. Brandvæsen og Falck fra flere steder i Nordsjælland var endnu ved 05-tiden i gang med slukningsarbejdet. Ukendt brandårsag Branden blev opdaget kort efter kl. 23, hvorefter alarmmeldinger ifølge vagthavende hos politiet i Helsingør nærmest fik alarm 112 til at gløde. Hvordan branden opstod forbliver formentlig et mysterium, indtil politiets teknikere kan komme ind og undersøge brandtomten nærmere i de følgende dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























