Succes for behandling under tryk

Behandling i trykkammer kan både forhindre hjerneskader i forbindelse med kulilteforgiftninger og hjælpe stråleskadede kræftpatienter. Alligevel får kun få danske patienter tilbudt behandlingen. De sidder i Rigshospitalets trykkammer, omgivet af mænd i hvide kitler og knapper og kurver, som blinker i røde, gule og grønne nuancer på et kontrolpanel, der er en flyvemaskines værdigt. Alt og alle refererer til den buttede hvide tank midt i rummet, trykkammeret. Gennem koøjerne i den hvide tank skuer øjet de tre avislæsende, ældre herrer med astronaut-outfit på hovederne. De er klædt i hospitalstøj og taler klingende norsk. Fælles for dem er, at de alle tidligere har været ramt af kræft. Ilt i alle kroge Under hjelmene indånder de nu 100 procent ilt. Den store mængde ilt presser sig ud i hver en krog af deres kroppe. Den forøgede iltmængde skaber nyt liv i de blodkar, som er blevet ødelagt af strålebehandling. I alt 30 behandlinger i trykkammeret af halvanden times varighed er ved at være til ende. Overlæge Erik Jansen er leder af trykkammeret. Sammen med professionelle dykkere fra søværnet står han for de daglige behandlinger af op mod 18 patienter. Opmærksomheden er rettet mod fem overvågningsskærme, som sekund for sekund gengiver slagets gang i trykkammeret. Skulle en patient i kabinen blive dårlig, tager det Erik Jansen 18 sekunder at iføre sig maske og andet sikkerhedsudstyr, så han uden risiko selv kan gå ind i kammeret. Uden for trykkammeret står 51-årige Ole Svenningsen Høholt og venter på, at det skal blive hans tur til at sætte sig i et af trykkammerets sæder. Han har haft lymfekræft og modtog den sidste omgang stråler i juli sidste år. Siden da er knoglerne i hans kæbe begyndt at smuldre som følge af kræftbehandlingen. Efter blot to ture i trykkammeret har han kunnet nedsætte mængden af smertestillende medicin, og han er fuld af fortrøstning over for den behandling, som er hans eneste mulighed for at bevare kæben intakt. »Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre at få gang i min gamle kæbe igen - og dette er min eneste chance«, siger han og nupper endnu en slurk af sin kaffe. Hjerneskader Brug af trykkamre kendes bedst som behandlingsmetode mod dykkersyge. På Rigshospitalet behandler man ud over stråleskader også kulilte- og røgforgiftninger, voldsomme infektioner og sukkersygesår, som ikke kan hele. Behandlingen er effektiv, og en ny amerikansk undersøgelse har konkluderet, at halvdelen af alle de hjerneskader, der følger i kølvandet af kulilteforgiftninger, kan undgås, hvis de tilskadekomne hurtigt kommer i trykkammer. Alligevel tæller kulilteforgiftninger kun fem procent af de godt 2.200 behandlinger, som på årsbasis gennemføres i Rigshospitalets kælder. Og det er alt for lidt, mener både Sundhedsstyrelsen og overlæge Erik Jansen. »Kun fem procent af landets kulilteforgiftede patienter bliver behandlet i trykkammer, og ideelt burde alle kulilteforgiftede patienter vurderes med henblik på trykkammerbehandling. Men det sker ikke på grund af manglende viden i både sundhedssektoren og offentligheden«, fortæller Erik Jansen. Sundhedsstyrelsen sender efter nytår materiale om behandling af kulilteforgiftede patienter ud til landets sygehuse. Materialet skal vejlede sundhedspersonalet i behandlingen af disse patienter og samtidig gøre opmærksom på de gode muligheder for at undgå hjerneskader og dødsfald, hvis behandlingen sættes hurtigt ind. Norsk tilstrømning Siden sommerferien er over halvdelen af patienterne i trykkammeret blevet fløjet ind fra Norge. I Norge er behandling i trykkammer en integreret del af efterbehandlingen af stråleskadede patienter. Det vækker til eftertanke hos Erik Jansen. »Det er tankevækkende, at norske patienter tilbydes trykkammerbehandling i videre omfang end danske patienter. Men nordmændene har simpelt hen større erkendelse af nytten både blandt det sundhedsfaglige personale og patienterne. I Danmark burde man starte med at give tilbuddet til de mest medtagne patienter«, siger Erik Jansen.