Strømsvigt ramte dele af Jylland

Lyt til artiklen

Dele af Jylland blev tidligt lørdag morgen ramt af et strømsvigt på grund af problemer med en 400 kilovolt ledning, der løber fra Sønderjylland til Tjele nær Viborg. De ramte områder ligger nord for en linje, der kan trækkes fra nord for Århus og ud til vestkysten. Det betyder, at byer som Viborg, Holstebro, Randers og Aalborg har været ramt af problemerne. Ingen sygehuse har været generet af strømsvigtet. Til gengæld var det mere besværligt på flere plejehjem. Personalet har gået rundt med lommelygter og stearinlys, når beboere skulle på toilettet. Ifølge elproducentselskabet Elsam betød udfaldet af den vigtige ledning, at man fra produktionssiden måtte opgive at komme af med strømmen og derfor måtte lukke ned for produktionen. Strøm igen ved 9.30-tiden I netselskabet Eltra oplyser informationschef Per Andersen, at problemerne opstod kort før kl. 7 som følge af fejl ved den overordnede højspændingslinje. Problemerne betød, at spændingen i elnettet forsvandt i Nordjylland. Per Andersen siger, at de fleste nu har fået strøm igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her