Flere penge til superhelte

Dannevangs helte og superhelte skal have flere penge. Faktisk skal de have op til dobbelt så store belønninger som hidtil. Det mener Carnegies Belønningsfond for Heltemod, der siden 1912 har belønnet hverdagens helte: danskere, som med fare for deres eget helbred forsøger at redde andre mennesker. Blandt de mest udbredte heltegerninger er at redde folk fra drukneulykker, brændende biler, brændende huse og angribende tyre. Som belønning for en sådan heltedåd modtager mellem 16 og 30 danskere årligt et diplom og en check på 10.000 kroner fra Carnegiefonden. Nu har fonden besluttet, at heltene skal belønnes med 15.000 kroner og heltegerninger langt ud over det sædvanlige med op til 20.000 kroner. Pengene svinder Carnegiefondens formue er på 7,6 millioner kroner, hvilket giver 320.000 kroner årligt til belønninger. Pengene går både til Belønningsfonden for Heltemod og til Komiteen til Forebyggelse af Ulykker og til Belønning for Redningshandlinger. For at skaffe flere penge til helte og superhelte må komiteen fra 2003 vige til fordel for belønningsfonden. »Fonden har ganske enkelt ikke så mange penge som før, så nu lægger vi komiteen i mølposen og koncentrerer os fra det kommende år om Carnegies egentlige formål - at belønne heltemodige personer, der har bragt sig selv i fare for at hjælpe andre. Man kan sige, at vi blåstempler deres indsats, uanset udfaldet. Vi belønner ikke folk for at redde, men for at sætte liv og lemmer på spil. Og rigtig mange mennesker udviser et kolossalt mod i situationer, hvor måske endnu flere ville ringe 112 eller tænke »nogen må gøre noget«. Helten træder ud af den grå hob, og det skal han belønnes eftertrykkeligt for«, siger bestyrelsesformand for Carnegiefonden Claus Rosholm. Logisk beslutning Museumsinspektør mag.art. Birgit Jenvold, der har stået bag udstillingen 'Den danske helt i 1000 år', kalder Carnegiefondens beslutning logisk og traditionel. »Det er formentlig den rigtige beslutning, Carnegie har taget. Fonden har en samfundsmæssig funktion ved gennem medierne at gøre opmærksom på, at heltegerningerne er vigtige. De frivillige, der sidder og strikker tøj til fattige befolkninger i fattige lande, strikker, hvad enten de får en belønning for det eller ej. De, der gør noget uden at bringe sig selv i stor fare, gør det ud af almindelig humanistisk omsorg. Hverdagens helte er vigtige på en anden måde, fordi de er spontane. De reagerer ud fra et instinkt om, at flokken skal overleve. Og det tiltaler os, fordi det er et udtryk for, at vi mennesker holder sammen«.