K: Flere penge til efterløn

De konservative er parat til endnu en holmgang om efterlønnen. Denne gang er det dog med flere penge til mennesker, som vælger at forlade arbejdsmarkedet i en sen alder. Derfor skal det i fremtiden være muligt at gå på efterløn, senere end det er tilfældet i dag, hvor det er mellem 60-65 år. »Det er et problem, at man ikke kan få efterløn efter, at man er fyldt 65 år. I dag går alt for mange på efterløn, når de fylder 62 år, fordi de her kan få en høj ydelse frem til de er 65 år. Den høje efterløn får folk til at forlade arbejdsmarkedet, selv om de måske føler sig friske nok til endnu et par år«, vurderer den konservative ordfører Lars Barfoed. Tre fede år Det ville de ikke gøre, hvis de kunne få de tre fede år - fra 62 år til 65 år - senere i livet. Det skal for eksempel være muligt først at forlade arbejdsmarkedet i en alder af 70 år, og så få de tre fede år på efterløn. Og vel og mærke oven i folkepensionen. »Hvis man går som 70-årig, så vil man have leveret ekstra skatteindtægt til staten, og samtidig er det et bidrag til at forøge arbejdsudbuddet, som jo er den store politiske udfordring i de kommende år. Dermed tror jeg ikke, at det vil belaste de offentlige kasser«, lyder det konservative gæt. Forslaget møder sympati flere steder. Bl.a. fra SiD. »Det kunne være interessant, men problemet for vores medlemmer er nærmest modsat: Ingen vil have dem, de er faktisk tvunget på efterløn«, siger SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. Radikale finder ideen interessant Den radikale leder, Marianne Jelved, kalder tanken for interessant og vil gerne diskutere ideen videre. Venstre og Dansk Folkeparti vil ikke afvise forslaget, men begge er bange for udgifterne. Tre fede år på efterløn vil sige cirka 450.000 kroner per fuldtidsforsikret. »I øjeblikket bruger vi alene små 22 milliarder kroner, og vi skal i hvert fald ikke have milliardtælleren til at løbe endnu hurtigere«, siger Venstres Jens Vibjerg. Barfoed frygter ikke for statskassen: »Det vil ikke få flere til at melde sig til efterløn, men hvis andre har bekymringer, så må vi diskutere det. Det afgørende er, at vi får alderen op, så vi ikke nærmest tvinger folk på efterløn som 62-årige«. Kun Socialdemokratiet er afvisende over for udspillet.