Den moderne danske familie er stærk. Den er en »teamfamilie«, der arbejder mod fælles mål, og hvor vi som udadvendte individer henter afgørende følelsesmæssig styrke til at klare os i samfundet. Men den moderne familie ville blive endnu stærkere, hvis vi var mere opmærksomme på hinanden. Det fastslår professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter, Lars Dencik. Et ubrydeligt fællesskab Engang var familien et næsten ubrydeligt fællesskab - på godt og ondt. I dag er det en frivillig sammenslutning for kritisk indstillede individer. Et af de store problemer er, at vi stadig stiller ret gammeldags forventninger til den moderne familie. Vi tror, familien er en given ting - men sådan er det ikke længere. Vi glemmer at yde over for hinanden, mener Lars Dencik. I sin nye bog 'Samfundets Børn' beskæftiger han sig med det fænomen, at aldrig er så mange ægteskaber og parforhold gået i opløsning som i disse år - og aldrig har vi knoklet så meget med at få kernefamilien til at fungere. Med det resultat, at antallet af opløste parforhold, separationer og skilsmisser kun overgås af antallet af nye relationer mellem mennesker, der ender med at flytte ind hos hinanden. En følelsesmæssig guldgrube For nok er familien til tider frustrerende. Men den er også en følelsesmæssig guldgrube, mener Lars Dencik: »I alle andre egne af livet færdes vi mest for at opnå noget, for at blive uddannede eller for at arbejde. Men dér er vi også erstattelige. En anden journalist end dig kan jo lave dette interview, hvis du bliver syg. Men så er der behovet for også at blive opfattet som et helt menneske - ikke som arbejdskraft eller tennisspiller, men som én, der bliver forstået helt ud. Som en uerstattelig person. Sådan kan vi blive set i familien«. »Der bliver vi - ideelt set - bekræftet som unikke og uerstattelige mennesker. Der kan vi være intime og leve alle følelser ud«, siger Dencik. En undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning har tidligere vist, at nok er den traditionelle kernefamilie på tilbagetog. Blandt andet er andelen af danske børn, der bor hos begge forældre, faldet fra 82 procent i 1981 til 75 procent i år 2000. Men samtidig er der en stor og stigende holdningsmæssig opslutning til kernefamilien som institution.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























