Tusindvis af danskere på vej til familie og venner fik en ufrivillig pause juleaftensdag, da Storebæltsforbindelsen blev totalt lukket for al vejtrafik på grund af vindstød med stormstyrke. Lukningen skete kl. 10.55, da der blev målt vindstød på over 30 sekundmeter. Politiet lukker broen ved 25 sekundmeter, forklarer Slagelse Politi. »Det er direkte livsfarligt oppe på broen i øjeblikket«, sagde den vagthavende, da lukningen var en realitet. Kort efter kl. 14 blev broen atter åbnet. Lange køer på begge sider Nyborg Politi oplyser, at der var flere kilometers kø på motorvejen mod Odense. Også hele den gamle færgehavn var fyldt op med biler, ligesom gaderne i selve Nyborg by bar præg af de kaotiske tilstande. Også på den anden side af Storebælt var der lange køer af biler på motorvejen. Politiet anslog, at køen var godt fire kilometer lang. Dertil kom de mange bilister, som var blevet dirigeret ind på raste- og parkeringspladser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























