Socialdemokraternes ledelse har besluttet at udelukke en række partimedlemmer fra at stemme om en ny folketingskandidat i 9. kreds på Amagerbro, fordi de angiveligt er blevet meldt ind i kredsen for at sikre valget af EU-parlamentarikeren Helle Thorning-Schmidt. En anklage, Helle Thorning-Schmidt selv har afvist. Socialdemokraternes partisekretær, Jens Christiansen, valgte imidlertid at omgøre en tidligere beslutning om, at kredsens bestyrelse ikke kunne forhindre de nye medlemmer i at deltage i urafstemningen fredag mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Weiss om folketingskandidaturet. Otte får ikke lov at stemme De otte af de 13 - som først er blevet meldt ind i kredsen efter generalforsamlingen - får nu ikke lov at stemme ved kampvalget. »Man skal naturligvis ikke kunne shoppe rundt mellem kredsene«, siger bestyrelsesformanden, Jann Salling Kristensen.
S-top stopper påstået kupforsøg
Lyt til artiklen