Udenrigsminister Per Stig Møller (K) lover en åben debat i både Danmark og Grønland om missilskjoldet, før regeringen afgiver løfter til amerikanerne om Thule. Udmeldingen kommer efter, at USA officielt har anmodet Danmark om lov til at benytte Thule-radaren som en del af missilskjoldet. Ifølge Per Stig Møller skal USA altså ikke forvente at få et svar fra Danmark, når han i morgen mødes med udenrigsminister Colin Powell i Washington. Får svar senere i det nye år »Jeg vil under det bilaterale møde med udenrigsminister Colin Powell modtage en henvendelse fra den amerikanske regering om missilforsvar og orientere Powell om, at vi fra dansk og grønlandsk side ønsker en grundig debat om denne sag. Vi vil analysere spørgsmålet og på et senere tidspunkt i det nye år besvare den amerikanske henvendelse«, siger udenrigsministeren i en pressemeddelelse. Han lægger vægt på, at Danmark og Grønland får en fri og åben debat, der må gå ud på, om missilskjolet er en fordel for freden og sikkerheden eller om de økonomiske konsekvenser er for store. Ingen dato fra Fogh Han bakkes op af Statsminsiter Anders fogh Rasmussen (V), der ikke vil sætte en nærmere dato på, hvornår regeringen er parat til at give amerikanerne et svar. Han oplyser, at regeringen er parat til at diskutere forsvarsaftalen med grønlænderne, selv om han ikke umiddelbart ser nogen anledning til at ændre den gamle forsvarsaftale. Modstand fra SF SF's forsvarsordfører, Villy Søvndal, frygter alligevel, at Danmark allerede på mødet i morgen bliver bedt om at sige god for at benytte Thule-basen som led i missilskjoldet. »Dermed vil den danske regering snyde ikke blot Folketinget, men også befolkningen for en debat«, siger Villy Søvndal til Ritzau. SF'eren betegner afgørelsen om et missilskjold som "den største sikkerhedspolitiske udfordring efter Den Kolde Krig". "Fredens projekt" Søvndal og andre modstandere af missilskjoldet frygter, at det kan føre til et nyt atomvåbenkapløb mellem USA, Rusland og Kina. Men den frygt afviser Anders Fogh Rasmussen med henvisning til, at missilskjoldet involverer ikke blot USA, men også NATO, hvorved det skal opbygges i samarbejde med Rusland. Han betegner i stedet missilskjoldet som "fredens projekt".
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























