Dronningen blev aflyst

Lyt til artiklen

Dronningen stod med pindemadder og glanede i et par timer inden statsministeriet valgte at aflyse det lille traktement mellem stats- og regeringsledere og kongefamilien. Dronning Margrethe og hendes familie måtte fredag aften vente forgæves på Christiansborg Slot. Lidt over klokken 21 valgte Statsministeriet at aflyse en planlagt reception på slottet og den efterfølgende middag i Riddersalen. Dronningen, prins Henrik, kronprins Frederik, prins Joachim, prinsesse Benedikte og prins Richard skulle have ønsket stats- og regeringscheferne til lykke omkring klokken 19.25 i repræsentationslokalerne på slottet, når den historiske aftale om udvidelsen af EU med ti nye østeuropæiske lande efter planen var i land. Sådan gik det ikke. Ekstra penge Udsendingene for de 40 millioner polakker trak forhandlingerne ud og måtte tildeles en ekstra pose penge, før underskrifterne kunne sættes. Kongefamilien ville byde på champagne og pindemadder, inden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skulle være vært ved en middag. Først udskudt I første omgang orienterede Statsministeriet hoffet om, at forsinkelser i forhandlingerne ville betyde, at gæsterne først kunne være fremme på slottet omkring 20.45. Men da en pressekonference og efterfølgende fotografering trak ud, valgte man helt at aflyse receptionen og middagen. I stedet blev der serveret mad i Bella Center - for stats- og regeringslederne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her