Socialdemokraternes hovedbestyrelse er enig om at pege på den politiske ordfører, Mogens Lykketoft, der også har folketingsgruppens opbakning. Mogens Lykketoft skal i eftermiddag til kampvalg mod den - i landspolitisk sammenhæng - ukendte Bo Rohde fra Slagelse, men hovedbestyrelsen har indstillet Lykketoft. »Det havde jeg naturligvis også håbet på. Og da der ikke var nogen, der gjorde indsigelser mod mig, så betragter jeg det som fuld opbakning fra hovedbestyrelsen«, siger Mogens Lykketoft. Ingen andre kandidater til formandsposten var blevet indstillet inden deadline klokken ni fredag formiddag. Bo Rohde har indstillet sig selv, mens Mogens Lykketoft er blevet indstillet af sin valgkreds i Glostrup og nu også af hovedbestyrelsen. Bo Rohde vil give Socialdemokraterne en opsang Bo Rohde erkender, at hans muligheder for at gå sejrrigt ud af kampvalget er små, men han forsøger til det sidste at overbevise partiets delegerede om, at de skal pege på ham som formand på den ekstraordinære kongres i Odense. »Jeg vil slå på, at der er noget rivravende galt i partiet, og jeg vil skælde ud på forskellige personer i partiet og organisationen over den måde dette formandsvalg er tilrettelagt på. Mine odds er små udadtil, men jeg vil stadig prøve at overbevise om, at der skal fornyelse til, hvis partiet skal have en fremtid«, siger Bo Rohde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























