Havde politikerne på Københavns Rådhus ikke gang på gang givet dispensation fra kravet om, at der for hver 100 kvadratmeter ny bolig skal følge en p-plads, var byen 9.500 parkeringsmuligheder rigere. Nu arbejder politikerne på at inddrive den tinglyste gæld, placere den i en parkeringsfond og bruge den til at skaffe flere parkeringspladser som led i en langsigtet plan. »Det eneste rigtige er da at få gælden ud af verden, for København har brug for flere p-pladser. Vi oplever et stigende pres på parkering, både i den indre by og på randen af den - for eksempel på Vesterbro. Men vi må finde en metode, så udgiften til p-pladserne ikke lægges oven på huslejerne på én gang«, siger bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), som også understreger med fed streg, at de forskellige boligtyper skal behandles ens, når gælden inddrives. »Det må ikke ende med, at lejerne i almene lejligheder slipper billigt, mens mennesker i ejerboliger brandbeskattes«, siger han. Skal være mere tilbageholdende med dispensationer Socialdemokratiet er også indstillet på at få gælden ud af verden, siger Joan Jensen (S), og samtidig lægger hun op til, at der i fremtiden ikke uddeles dispensation med samme runde hånd som tidligere. »Jeg tror ikke på, at beboerne i almene lejligheder ikke har bil og derfor heller ikke behøver parkeringsplads. Derfor skal jeg have bevis for det modsatte, hvis jeg skal friholde de almene for huslejestigninger på grund af parkeringsgælden«, siger hun. I alt råder København i den bilbesatte indre by over 10.270 parkeringsbåse på offentlige gader og pladser. Dertil kommer andre cirka 10.000 private p-pladser - enten i gårde og garager hos virksomheder, som bruger dem til deres ansatte, eller på private veje. I brokvartererne i en ring uden om den indre by er der plads til cirka 47.000 stillestående biler på offentlige og private veje, men parkering for udefrakommende er kun gratis de to første timer. Private p-anlæg Endelig er der i København en række private p-anlæg med godt 3.000 parkeringspladser, men de er ikke alle lige søgte. Ikke mindst Enhedslistens medlem af bygge- og teknikudvalget, Mikkel Warming, hæfter sig ved de gabende pladser især på de to største anlæg på henholdsvis Israels Plads og i Nyropsgade. Begge har cirka 300 ledige båse på de mest parkeringstrængende tidspunkter af dagen. »Der er ingen grund til at stå på hovedet for at skabe flere parkeringspladser, når der hver dag stadig er 600 ledige af slagsen midt i byen. Det tyder på, at København alene har et følelsesmæssigt parkeringspres. Ikke et reelt«, siger han, der meget hellere så, at tilvæksten af biler i byen blev begrænset ved at indrette parkering ude i periferien - for eksempel ved de yderste stationer på det nye metronet. Nye p-pladser er på vej i forbindelse med anlæg, bl.a. under Vesterbro Passage mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården og under Kvæsthusbroen i forbindelse med det kommende skuespilhus på adressen. Anlæggene skal bygges og drives af private, og forvaltningen har flere muligheder på hånden til senere brug. Første - og foreløbig det mest enige - skridt i bygge- og teknikudvalget er at sætte forvaltningen i gang med en tilbundsgående registrering af parkeringsproblemerne i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























