Fleksjobbere står til fyring

Ironi af den mest ubehagelige slags. Sådan betragter Kirsten Stannow, som leder en af Københavns 10 daghøjskoler, den situation, at hun skal til at fyre en af sine mest udsatte ansatte: kollegaen i fleksjob. »Det er jo helt barokt, når vi som daghøjskole selv lever af at give de mennesker, som er udstødt af arbejdsmarkedet, en chance til. Nu støder vi selv de svage fra os, men det er sandelig heller ikke med vores gode vilje«, siger hun, der leder Daghøjskolen Københavns Forkursus. Genial opfindelse Den henvender sig især til mennesker, som er hægtet af arbejdsmarkedet, fordi de for eksempel ikke kan blive ved med at klare et opskruet tempo, er ordblinde eller nedslidte. »Fleksjob er en genial opfindelse, fordi den udnytter den arbejdsevne, som er tilbage, på en fantastisk måde. Vores fleksjobber er ansat på kontoret og udfører de opgaver, som ingen andre har tid eller mulighed for - det kan være servicering af lærerne eller omsorg for eleverne. Fleksjobberne er med til at gøre en arbejdsplads god«, siger Kirsten Stannow. Derfor er hun så meget mere forbitret over, at daghøjskolerne må sige farvel til deres fleksjobbere på grund af det, hun selv betragter som en administrativ forglemmelse. Daghøjskolerne er fra 1. juli i år flyttet fra statsligt til kommunalt regi. Uforudset udgift Da daghøjskolerne var statslige, blev de ansatte i fleksjob betalt af en central pulje og var dermed ikke en post på budgettet på de arbejdspladser, hvor de konkret lagde indsatsen. Med overførslen til det kommunale system fulgte ikke kravet om en central pulje til fleksjobbernes løn, og dermed er de blevet en uforudset udgift på de enkelte daghøjskoler. »Vi skal have indført den samme ordning som i staten, så der centralt i kommunen er en fælles pulje, som betaler fleksjobbernes løn. For daghøjskolerne er det et beløb på 1,3 millioner kroner, og det må da være til at finde i en stor kasse som Københavns«, siger Kirsten Stannow, som har bombarderet politikerne på Københavns Rådhus med sit ønske. Endnu har politikerne ikke taget stilling til forslaget om en fælles pulje eller det konkrete ønske om 1,3 millioner kroner, men ifølge økonomidirektør Bjarne Winge falder afgørelsen i nærmeste fremtid i forbindelse med den allersidste afpudsning af budgettet for 2003.