Skibet, der i sidste uge eksploderede og sank ved Kulhavnen i Aalborg var i elendig forfatning og blev i august tilbageholdt i flere dage i England. De engelske kontrollører havde fundet ikke færre end 21 fejl og mangler. Da kontrollørerne inspicerede skibet i Middlesbrough i august, fandt de flere alvorlige fejl med blandt andet redningsudstyret. Derudover var skibets certifikater ikke i orden, samtidig med, at to besætningsmedlemmer manglede gyldige søfartspapirer. Det oplyser DR Nordjylland. Fejl ved fire inspektioner Det 19 år gamle fragtskib 'Sieksdorf' har fire gange i år haft kontrol ved havneanløb, og ved alle inspektioner har kontrollørerne fundet fejl, viser en gennemgang DR Nordjylland har lavet af skibets papirer. »De mange fejl viser, at det er uansvarlige mennesker, der driver det her. Rederiet og kaptajnen. Det burde været standset og taget ud af drift for længst«, siger forretningsfører i SiD Henrik Berlau til DR Nordjylland. Hos Aalborg Portland kommer oplysninger om skibets tilstand bag på forsyningsdirektør Frands Grex, og han vil nu have strammet op på aftalerne med leverandøren om hvilke skibe, som sejler fragt til Portland. Uerfaren besætning Fragtskibet var lastet med 2.600 tons af stoffet Oxiton, da en eksplosion ramte lastrummet og sprængte et 60 centimeter stort hul i skroget. En af teorierne bag eksplosionen er, at lasten har udviklet ammoniakdampe under de to døgns sejlads fra Holland til Aalborg. Besætningen, der aldrig før havde prøvet at sejle med Oxiton, glemte at lufte ud i lasten, som det ellers er krævet. Ammoniakdampene har antageligt reageret med lastens indhold af aluminium, hvorefter der er dannet den eksplosive gas, Hydrogen. Da mandskabet tidligt mandag morgen ville fjerne lugerne til lasten, eksploderede gassen, da lugemekanikken blev tændt. En stadig bevidstløs Tre polske besætningsmedlemmer blev efter ulykken indlagt på Aalborg Sygehus, alle med forbrændinger og knoglebrud. En af de tre kvæstede fik tilmed indre blødninger og ligger stadig bevidstløs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























