Sakajev: Ikke aktuelt at søge asyl

Lyt til artiklen

Den netop løsladte tjetjenske viceministerpræsident, Akhmed Sakajev, overvejer ikke at søge asyl. »Det er ikke aktuelt for mig at søge asyl nogen steder«, sagde Akhmed Sakajev i dag på et pressemøde i København. Vil fortsætte politisk arbejde Sakajev blev i går sat på fri fod efter fem ugers varetægtsfængsling, da de danske myndigheder afviste at imødekomme en anmodning fra Rusland om udlevering. Sakajev siger, at han vil fortsætte sit politiske arbejde i Europa for en fredelig løsning på borgerkrigen i Tjetjenien. »Konflikten vil forholdsvist hurtigt kunne afsluttes. Der findes kun fredelige løsninger på den«, sagde tjetjeneren, der ikke vil kræve erstatning for at have siddet varetægtsfængslet i Danmark i en måned. Vil ikke sige hvor han rejser hen Sakajev er stadig eftersøgt af de russiske myndigheder via Interpol. Men den tjetjenske politiker mener ikke, at han vil blive arresteret igen, hvis han skulle rejse til andre europæiske lande. »I Rusland er det at være tjetjener nok til at blive betragtet som terrorist. Men det er ikke nok til at blive arresteret i Europa«, siger Sakajev. Alligevel vil han af sikkerhedshensyn ikke oplyse, hvornår han i givet fald rejser ud af Danmark, eller hvor han i givet fald rejser hen. Politisk gidsel Sakajev anklager i dag i Politiken Danmark for at have holdt ham som politisk gidsel efter 34 dages fængselsophold. »Den danske regering tog en politisk beslutning ved at arrestere mig. Jeg blev holdt som politisk gidsel i en skandale mellem Rusland og Danmark«. »Den russiske opførsel var fuldkommen ude af proportioner. De russiske myndigheder provokerede det danske politi ved at sende en udleveringsordre og ved at forbinde mig med terrorisme. Men jeg kan godt forstå, at det danske politi tog beslutningen om at arrestere mig«, siger han i dag i Politiken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her