Fogh afventer regeringsdannelse i Grønland

Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er overrasket over valget i Grønland, som blev et klart ja til øget selvstændighed. »Valget i Grønland viser nye strømpile i grønlandsk politik. Jeg afventer nu dannelsen af et nyt landsstyre, hvorefter vi kan genoptage det politiske samarbejde mellem Grønland og Danmark«, siger statsministeren om valgresultatet. De to store selvstændighedspartier Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut fik tilsammen et komfortabelt flertal på over 55 procent af stemmerne. Det er sandsynligt, at de vil danne landsstyre sammmen. Siumut sidder med nøglen Det bliver det socialdemokratiske Siumut, der skal lede forhandlingerne, fordi det - trods tilbagegang - stadig er Grønlands største parti. Siumut har flertal sammen med det andet selvstændighedsparti Inuit Ataqatigiit (IA), men kan dog også vælge at fortsætte samarbejdet med det højreorienterede Atassut. Krav om øget selvstændighed Siumut vil arbejde på en skattereform og en kommunalreform, der skal rationalisere administrationen, så der bliver penge til en børnecheck samt en pensionsreform. Desuden kan Danmark forvente et krav om øget selvstændighed og en fornyelse af aftalen med USA om forsvaret af Grønland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her