Opposition kritiserer regeringens indsats mod dyretransporter

Lyt til artiklen

Fødevareministeren har ikke gjort nok for at stramme reglerne for dyretransport. Det mener oppositionen, der i dag på et to timer langt samråd kritiserede Mariann Fischer Boel (V) for endnu ikke at have leveret den opstramning af reglerne, som et flertal i retsudvalget pålagde hende i maj. SF's Kristen Touborg tvivler ligefrem på, om Mariann Fischer Boel mener sin kritik af dyretransporterne alvorligt, fordi der ikke er sket mere. »Vi havde en klar aftale med regeringen om, hvad der skal gennemføres, men vi må konstatere, at de har sovet i timen«. Nye regler næste år Et flertal i retsudvalget pålagde tilbage i maj regeringen at stramme dyreværnsloven inden udgangen af dette år. Et krav, som ministeren ikke kan nå at opfylde. De nye regler, der omfatter kontrol af transporter, højere bøder for overtrædelser og bedre rammer for dyrene under transport, ventes først fremsat i Folketinget i løbet af 2003. Minister afviser passivitet Ifølge Mariann Fischer Boel er forklaringen, at regeringen samtidig blev pålagt at gennemføre en række omfattende høringer af de berørte parter. Hun afviser, at regeringen har været passiv. »Der er sket mere på området i de sidste 12 måneder end i de sidste otte år. Det er et faktum, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen tager sagen alvorlig«, siger hun til Ritzau. Fødevareministeren understreger, at de lovede tiltag vil blive gennemført hurtigst muligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her