Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) udpegede i dag kontreadmiral Jørn Olesen til ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Den 54-årige Jørn Olesen overtager jobbet den 1. maj, og han afløser generalmajor Jørgen O. Hjorth, der falder for aldersgrænsen i forsvaret. Indtræder i regeringens sikkerhedsudvalg Som chef for efterretningstjenesten indtræder Jørn Olesen automatisk som medlem af regeringens sikkerhedsudvalg. Forsvarets Efterretningstjeneste fik for kort tid siden til opgave at udarbejde en såkaldt trusselsvurdering. Forsvarsministeren bestilte vurderingen af de trusler, Danmark menes at stå overfor, som et led i de overvejelser, der går forud for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Uddannet i NATO-regi Den ny efterretningschef kan se tilbage på en omfattende militær uddannelse, blandt andet i NATO-regi, og et karriereforløb, der blev indledt med hans udnævnelse til premierløjtnant. I 2000 blev Jørn Olesen udnævnt til sit nuværende job som chef for Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























