Videnskabsminister skuffet over kritik

Universiteterne har modtaget forslaget til ny universitetslov stærkt kritisk, og det skuffer videnskabsminister Helge Sander (V). Især beklager han den tone, som rektor for Københavns Universitet (KU), Linda Nielsen, bruger i sine seneste udmeldinger. »Hun giver simpelthen lovforslaget dumpekarakter i fuld offentlighed«, siger ministeren, og han beskylder rektor for at fremføre en række krav, som allerede er opfyldt i lovforslaget. »Linda Nielsen efterlyser frihed til at oprette stillinger. Men det giver vi netop fri nu, hvad angår professorer. Og så kaster hun sig over afskaffelsen af paragraffer om doktorgrader. Men det er bare en lille detalje, som jeg klart mener, at vi kan imødekomme«, siger Helge Sander. Ensartede regler For Linda Nielsen er doktorgrader dog langt fra detaljer. »Vi vil have ensartede regler for, hvad doktorgrader skal stå for. Så det kun er universiteterne, der kan uddele dem«, siger hun og afviser i øvrigt, at hun nogensinde har uddelt dumpekarakterer til lovforslaget. »Jeg har sagt, at forslaget om selveje minder om at få en julegave med elegant papir og sløjfe, men uden ret meget indhold i. Men dumpekarakter har jeg altså ikke givet«, understreger rektor for KU. Kamp for penge værdsættes Universiteterne er taknemmelige for den kamp, ministeren og andre har ført for at sikre flere penge, siger Linda Nielsen. »Men når ministeren sender et forslag i høring, er vi da nødt til at komme med vores sande holdning til, hvad der er rigtigt og forkert. Og vi har virkelig forsøgt at være konstruktive«, siger hun. Benspænd Videnskabsministeriet har modtaget 86 høringssvar i forbindelse med lovforslaget. Helge Sander har endnu ikke nået at læse dem og vil derfor ikke kommentere det konkrete indhold. Men han fornemmer, at høringssvarene kommer med mange brugbare forslag. Det er udelukkende universiteternes offentlige meldinger, der chokerer ministeren. De risikerer at spænde ben for sig selv i forhold til fremtidig støtte fra samfundet, mener videnskabsministeren. »Befolkningen har i forvejen det indtryk, at universiteterne får meget store beløb - knap ti milliarder kroner årligt. Og nu virker rektorerne sure og skuffede, fordi de pludselig skal leve op til samme krav om ledelse, indsigt og kvalitetsvurdering, som det øvrige samfund skal«, siger Helge Sander. Hårdt tiltrængt »Overordnet drejer reformen sig om, at universiteterne får en ledelse, der kan træffe strategiske beslutninger. Faktisk tror jeg, at det er hårdt tiltrængt med mere beslutningskraft i ledelsen på KU. Af de 500 sider høringssvar, vi i alt har modtaget, er de 120 fra KU«, siger han med et grin.