En domsmandsret i Rudkøbing har frifundet en 71-årig tysk lystsejler for vold med døden til følge over for den 51-årige Carsten Hansen på et lystfartøj i Rudkøbing Skudehavn en aften i juni i år. Det ligger fast, at Carsten Hansen døde som følge af kvælning, og at den 71-årige under en tumult, som aldrig blev afklaret i detaljer, om bord på båden havde fat om halsen på ham. Det skete i dødsangst, fordi den 71-årige ikke kunne komme fri af Carsten Hansen, der vejede omkring 106 kilo. Retten fastslår i sine præmisser, at den 71-årige burde have indset, at halsgrebet kunne medføre døden, og retten finder således, at der ikke foreligger lovligt nødværge. Men netop fordi den 71-årige var i panik kunne grænserne for lovligt nødværge overskrides, og det førte til frifindelsen, der også omfatter et erstatningskrav fra den afdødes samleverske og yngste søn.
71-årig frifundet for dødsvold på lystfartøj
Lyt til artiklen