Fire unge mænd blev søndag indlagt, efter at de havde taget rusmiddelstoffet fantasy i en lejlighed i Bramminge. Ifølge Ribe Politi blev den ene af de unges tilstand betegnet som kritisk søndag aften, men han kom sig i løbet af i dag. Tre af de unge mænd i alderen 25-30 år blev fundet livløse i lejligheden i Bramminge søndag formiddag af den enes kæreste. Stadig på intensiv De blev straks bragt til hospitalet, hvor de to af mændene ifølge politiet var klare igen søndag aften. Den tredje var derimod indlagt på intensivafdelingen indtil i dag, hvor han blev klar igen. Den fjerde mand havde også været i lejligheden og havde været med til at tage et skruelåg af det flydende rusmiddelstof tidligt søndag morgen, men var taget hjem til sig selv, da han fik det dårligt. Han blev senere indlagt på Esbjerg Sygehus. Efter at de fire er kommet til sig selv, har de oplyst til politiet, at de købte det kunstigt fremstillede rusmiddel hos en mand i Varde. Mere vil de ikke fortælle.
Fire mænd indlagt efter Fantasy-rus
Lyt til artiklen