To 18-årige fundet døde efter trafikulykke

Lyt til artiklen

To 18-årige mænd fra Midtsjælland mistede i morges livet ved en trafikulykke på Holbækmotorvejen ved Ledreborg, oplyser politiet. Flere bilister undrede sig, da de så en havareret bil holde på motorvejen uden de sædvanlige afspærringer. Derfor ringede en af bilisterne til Roskilde Politi, som sendte en patrulje ud til stedet, hvor betjentene fandt de to 18-årige liggende døde ved siden af bilen. Der var ingen vidner til ulykken, så politiet ved ikke, hvordan den skete. Det ligger dog fast, at bilen ramte et træ på motorvejsstrækningen ved Ledreborg, hvorefter de to unge mænd blev slynget ud af den. »I første omgang mente vi, at en anden bil kunne have været involveret i ulykken, men de tekniske undersøgelser i løbet af dagen har vist, at det ikke var tilfældet«, siger den vagthavende hos Roskilde Politi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her