Fire ældre mennesker - to mænd og to kvinder - mistede i aften livet i en trafikulykke ved Sindal øst for Hjørring, oplyser politiet. Ulykken skete, da de fire i en personbil kørte fra Hørmestedsvej ud på Frederikshavnsvej øst for Sindal. På Frederikshavnsvej blev personbilen ramt af et sættevognstog, og de fire personer blev dræbt. »Vi mangler stadig at afhøre vidner, så vi ved ikke nøjagtigt, hvad der er sket«, siger den vagthavende hos politiet i Hjørring. Endnu er de dræbte ikke identificeret med sikkerhed.
Fire dræbt i trafikulykke i Nordjylland
Lyt til artiklen