Landmænd og amter er dybt uenige om fornuften i at skære ned på det offentliges vedligeholdelse af vandløb, så vandet løber langsommere i åerne. Landbruget frygter flere oversvømmede marker, flere våde sommerhuse og flere kældre fyldt med vand. Omvendt mener amtsbiologer, at det gavner naturen at klippe vandplanterne mindre hyppigt: Ekstra frodighed er godt for fisk og dyr, mere kvælstof holdes tilbage og forebygger iltsvind i fjorde, grundvand beskyttes bedre, og risikoen for oversvømmelser i de nedre vandløb mindskes. Problemet for amterne er, at de får 'oversvømmede' landmænd på nakken i den grad, at der vanker erstatningssager. Dilemmaet er ikke nyt, men det er dukket op igen, fordi amterne er økonomisk presset. Mindre pasning Århus Amt har netop besluttet at spare 2,8 mio. kr. på plejen af knap halvdelen sine 600 kilometer vandløb. De nye retningslinjer vil blive skrevet ind i de berørte vandløbsregulativer næste år. Mindre pasning betyder, at åerne pludselig kan brede sig, fordi vandet ikke kan komme væk. Landboforeningernes viceformand, Henrik Høegh, vurderer, at stort set alle amterne er i gang med at skære kraftigt ned på vedligeholdelsen ved kanaler og vandløb. »Det kan vi bestemt ikke acceptere. Danmarks Meteorologiske Institut forudser 20 procent mere ekstremt vejr - herunder mere nedbør«, siger Henrik Høegh og påpeger, at stadig mere jord bliver asfalteret, bebygget eller brolagt. Dramatisk nytår i Århus Amt På den baggrund mener landbruget, at der er behov for bedre og ikke ringere vandføringsevne i åerne. I alt har Danmark 64.000 kilometer vandløb, hvoraf 62.000 kilometer har karakter af snorlige kanaler. Adskillige amter har i flere år af hensyn til natur og økonomi praktiseret skånsom vedligeholdelse, men 2003-budgettet bliver dramatisk ikke mindst i Århus Amt. Natur- og miljøforvaltningen står nu i samme situation som den, der ramte Miljøstyrelsen og andre statslige styrelser for et år siden: De bliver ramt af historisk store besparelser og massefyringer som følge af VK-regeringens skattestop og mål om en slankere offentlig sektor. 35 fyret Hver femte miljømedarbejder - 35 mennesker - må forlade amtsgården i udkanten af Århus. Nogle af fyringerne bunder i, at kommunerne snart overtager ansvaret for landzoneloven, men de fleste er rendyrkede nedskæringer. Hidtil har der været mest fokus på sygehusene, men formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Anders Bach Andersen (V), erkender, at også miljøet bliver ramt. »Besparelserne vil gå ud over naturgenopretning - f.eks. af vandhuller - og vores myndighedsudøvelse. Derudover kan vi ikke lave regionplaner så tit som tidligere«, siger Anders Bach Andersen. Han accepterer besparelser på vandløbsvedligeholdelse, »så længe det ikke går ud over produktionen«. Kontrast til Wilhjelm-rapport Naturrådet påpeger, at sparekniven i stat og amter står i skærende kontrast til, hvad Wilhjelmudvalget konstaterede for godt et år siden i rapporten 'En rig natur i et rigt samfund'. Dengang var forskere, landmænd, kommuner, amter, græsrødder, jægere, fiskere og andre enige om, at tilbagegangen i den danske natur er fortsat gennem de seneste 20 år, og at kvaliteten af Danmarks natur og biologiske mangfoldighed aldrig har været ringere. Henrik Høegh ser ikke et problem i, at skatteyderne i årevis har betalt millioner af kroner for at holde vand væk fra landmændenes marker. Landbruget mener, at det fortsat er amternes opgave at sørge for, at regnvandet ikke bliver liggende og ødelægger græs, korn og andre afgrøder. Tror på 'dobbelte profiler' Derimod vil Henrik Høegh gerne række en hånd frem til samarbejde omkring omlægning af vandløb, og han har store forhåbninger til forsøg i Nordjylland med såkaldt dobbelte profiler. Det handler om at skabe bredere vandløb med en rende til den normale nedbør og en blødere kant på siderne til den ekstreme nedbør. »Hvis man udvider vandløbene med et par meter, så kan vi måske godt afgive land til det«, siger Henrik Høegh.