Stor undersøgelse af voldtægter

De seneste tre års tilfælde af voldtægt skal kortlægges og analyseres i en stor undersøgelse, der også vil forsøge at klarlægge voldtægtsmændenes sociale baggrund. Det er professor ved Københavns Universitet, dr.jur. og kriminolog Flemming Balvig, der skal stå for undersøgelsen i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Han har tidligere lavet en tilsvarende undersøgelse om voldtægt i årene 1990-92, og det nye projekt skal belyse situationen ti år efter. Mørketal skal frem i lyset »Undersøgelsen bliver landsomfattende og skal omfatte både anmeldelser, sigtelser og domme«, siger Flemming Balvig. » Som noget nyt denne gang vil vi desuden samarbejde med centrene for voldtægtsofre, så vi også får materiale om de sager, der aldrig bliver anmeldt«. Tidligere undersøgelser af såkaldte mørketal inden for voldtægt - det vil sige de tilfælde, som aldrig kommer til politiets eller andre myndigheders kendskab - har tydet på, at kun omkring en tredjedel af samtlige voldtægter anmeldes. Hvis det tal holder i dag, betyder det, at der hvert år begås omkring 1.500 voldtægter i Danmark. I de seneste år har tallet på anmeldelser nemlig ligget på omkring 500 om året, og sådan ser det også ud til at blive i år. Flere voldtægter anmeldes Flemming Balvig mener imidlertid, at anmeldelsesprocenten er steget i de seneste år - ikke mindst takket være de centre, som i dag er oprettet til hjælp for voldtægtsofre. På Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre anmelder således syv ud af ti voldtægten til politiet. Og yderligere ti procent overvejer at anmelde, viser den årsrapport fra centret, der offentliggøres på mandag. »Antallet af anmeldte voldtægter er steget siden midten af 90'erne, hvor det var nede under 400 om året. Mit gæt er, at i hvert fald noget af den stigning skyldes en øget tilbøjelighed til at anmelde«, siger Flemming Balvig. Hans undersøgelse skal tegne hele billedet af voldtægter i Danmark. Tid, sted og karakteristik af både ofre og gerningsmænd. Den vil således også give et billede af, hvem der voldtager hvem. Tallene fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet tyder på en meget stor overrepræsentation af etniske mindretal blandt voldtægtsmænd og en - noget mindre - overrepræsentation fra de samme grupper blandt ofrene. »Den tendens så vi allerede i undersøgelsen baseret på 1990-92. Men den ser ud til at være betydeligt kraftigere nu - måske netop fordi de nye centre, som hjælper voldtægtsofre, også har fået flere af de etniske minoritetsofre frem i lyset«, siger Flemming Balvig. Ofrene er unge Ud over den etniske slagside viser tallene fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet, at næsten seks ud af ti voldtægtsofre er mellem 15 og 25 år. 14 af de i alt 212 ofre var under 15 år. De fleste er ugifte, hvilket også hænger sammen med alderen, og næsten halvdelen kendte gerningsmanden i forvejen. Hver femte havde haft en kort kontakt med voldtægtsmanden før forbrydelsen, mens kun omkring hver tredje blev overfaldet af en helt fremmed. Mange af kvinderne har været udsat for alvorlig fysisk vold ud over selve voldtægten. I 42 tilfælde - svarende til hver femte voldtægtssag - havde der været mere end en enkelt gerningsmand til stede. En del af dem har dog nøjedes med at kigge på. Kun i 15 sager oplyste offeret, at der havde været seksuel kontakt med mere end én af gerningsmændene. Center for Voldtægt yder en tværfaglig hjælp til ofrene, uanset om de vil anmelde sagen til politiet eller ej. Hjælpen består af en retsmedicinsk undersøgelse, der kan sikre spor, lægelig behandling, når det er nødvendigt, og psykosocial støtte. Hvis offeret har brug for det, kan man også tilbyde en overnatning.