Landets mindste amt, Ribe Amt, har faretruende lavvande i kassebefolkningen. Normalt skal amtet have 100 millioner kroner på kistebunden, når et nyt år begynder, men ved det kommende årsskifte kommer kassebeholdningen helt ned på 35 mio. kr., og det kommer til at gøre ondt, mener flere amtsrådsmedlemmer. Når det er gået så galt i Ribe Amt, skyldes det bl.a., at man har budgetteret med at få 40 millioner kroner ind for salget af Sct. Joseph Hospital i Esbjerg, men hospitalet har hidtil været uden købere. Ekstraregning på 40 mio. kr. Desuden har amtet lige fået en ny økonomisk lussing i form af en ekstra regning på mindst 40 millioner kroner for borgere, der bliver behandlet på andre amters sygehuse. Den post vælter allerede budgettet for det indeværende år og kan betyde, at politikerne i Ribe Amt må genforhandle det allerede vedtagne budget for 2003. Økonomiudvalget i Ribe Amt mødes igen 4. december. Inden da skal der regnes på, hvor mange penge amtet kan regne med at få fra ventelistepuljen, og hvor stort et økonomisk hul der skal stoppes i 2003.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























