Den græskejede olietanker 'Pindar', der fredag aften gik på grund med 50.000 ton fuelolie i lasten nord for Læsø, flyder igen. Det var vind og stigende vandstand, der uden hjælp fra slæbebåde fik den beskadigede olietanker til at glide fri af bunden på Tønneberg Banke, oplyser regionschef i bjergningsfirmaet Switzer Niels Tinsfeldt. Han betegner situationen som miljømæssigt sikker. 'Pindar' ligger nu for anker i Ålbæk Bugt mellem Frederikshavn og Skagen, hvor dykkere i går undervandsfilmede skaderne på skroget. Ud fra videooptagelserne vil søfartsmyndighederne så tage stilling til, om olietankeren er sødygtig, og hvor langt det kan få tilladelse til at sejle. Må af med lasten Under alle omstændigheder må 'Pindar' sandsynligvis skille sig af med sin last i enten Göteborg, Aabenraa eller til en anden tanker i rum sø, inden den kan fortsætte til et værft for at få udbedret sine skader, vurderer Niels Tinsfeldt. Årsagen til, at 'Pindar' stødte på grund 2,5 sømil - 4,5 kilometer - uden for sin rute, er endnu ukendt. Men tankskibet havde i strid med anbefalinger fra FN's Internationale Søfartsråd, IMO, ikke dansk lods om bord. En lods gennem dybtvandsruten fra sydenden af Storebælt til Skagen ville have kostet det græske rederi Lyras cirka 30.000-40.000 kr. Brugte ikke lods Hvis det viser sig, at skibsføreren på 'Pindar' havde godt kendskab til danske farvande, vil søfartsstyrelsen ikke skønne, at der er tale om en tilsidesættelse af IMO's anbefaling om at bruge lods. Hvis der i modsat fald er tale om en tilsidesættelse, vil Søfartsstyrelsen rette officiel henvendelse til Bahamas' søfartsmyndigheder, hvor 'Pindar' er indregistreret. Mandag forventer Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed at komme med en officiel redegørelse for omstændighederne ved 'Pindar's grundstødning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























