Forskel på ventelister

Mens nogle afdelinger har fået bugt med ventelisterne, har andre problemer med endnu flere ventende patienter. Det viser Politikens top og bund 20 over ventelisterne for ikkelivstruende behandlinger. Ventetid for operation for prostata i Aalborg er faldet mest Operation for prostata på Aalborg Sygehus er øverst på top 20-listen over behandlinger, for hvilke ventetiden er faldet mest det forløbne år. Det skyldes både den såkaldte Løkkepose og sygehusets urologiske afdelings eget ønske om at få bugt med de lange ventelister. »Vi havde taget fat på problemet, længe før ventelistepengene kom fra den nye regering. Men det har da hjulpet en ekstra tand med flere penge«, siger Erik Højkjær Larsen, der er administrerende overlæge på urologisk afdeling i Aalborg. Mens hans afdeling for et år siden måtte skuffe patienterne med, at de risikerede en ventetid på op til 132 uger for at få en prostataoperation (forstørret blærehalskirtel, red.), får de i dag at vide, at ventetiden maksimalt er 16 uger. Løkkeposen Da Venstre vandt regeringsmagten i fjor, var det blandt andet på grund af løfter om at give sygehusene en ordentlig saltvandsindsprøjtning for at få bugt med ventelisterne. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fyldte 1,5 milliarder kroner i 'Løkkeposen' til de sygehuse, der kunne dokumentere en meraktivitet. Det kunne urologisk afdeling, og derfor har der været penge til at ansætte en ekstra læge til at øge antallet af forundersøgelser og operationer. »Men vi har også gjort meget andet. Vi har fået sygeplejersker og praktiserende læger til at lave en stor del af arbejdet ved forundersøgelserne, som lægerne tidligere lavede. De sørger for at beskrive symptomer, måle hastigheden af vandladning og vurdere, om der skal tages blodprøver. På den måde har lægerne en række oplysninger, allerede første gang de møder patienten«, siger Erik Højkjær Larsen. Samtidig har afdelingen lavet en kritisk revision af ventelisten for at undgå fejlregistreringer. 118 ugers ventetid På en anden afdeling på samme sygehus er det gået stik modsat. Ortopædkirurgerne, der blandt andet opererer kunstige hofter og knæ, står som nummer fem og to på bund 20-listen. »Vi har det sidste halve år lidt af alvorlig mangel i sygeplejen, og derfor har vi reduceret vores aktivitet. De andre afdelinger har suget vores personale til sig, og vi har fået smeltet afsnit med forskellige kulturer sammen, så der har været stor personaleudskiftning«, forklarer konstitueret administrerende overlæge John Jakobsen. Afdelingen har altså ikke fået del i Løkkeposen, men derimod oplevet en stigning på 48 uger på operationer i forbindelse med kunstige knæ, så patienterne nu risikerer at vente op til 118 uger på en behandling. »I Aalborg kan du vente så længe, mens du på Farsø Sygehus (ca. 50 km væk, red.) kan komme til i løbet af 10 uger. Når der er de store forskelle, skyldes det, at vi kan tage de dårlige patienter med for eksempel hjerteproblemer, mens de ikke kan det på Farsø«, siger John Jakobsen. Tilfældige tal Et sted er det dog gået endnu dårligere med ventelisterne, nemlig på sygehuset i Viborg. Her er den maksimale ventetid på rekonstruktion af ledbånd i knæ på ortopædkirurgisk afdeling i løbet af et år steget med 56 uger, så den maksimale ventetid nu er 122 uger. »Ventetiden på ledbånd er lang, men jeg tror, at det er tilfældige tal, og jeg tror ikke, at ventetiden reelt er blevet større, for vi har fået gjort meget ved forundersøgelserne, så de nu er nede på 8 ugers ventetid. Man skal ikke lægge så meget i de tal, for de kan ændre sig hurtigt«, siger administrerende overlæge Magne Juhl, der mener, at afdelingens samlede ventetid på forundersøgelse og operation af knæ nærmere er omkring 70 uger. »For eksempel kørte vi med ekstra forundersøgelser tre lørdage i juni og fik fjernet i hundredvis af patienter. Nu går vi igen i gang med forundersøgelser de kommende tre lørdage, så tallene kan se helt anderledes ud om en måned«, siger han. Grov indikator Venteinfo fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er de eneste tal, der findes for 2002, og de afspejler kun de maksimale ventetider, ikke de typiske eller de gennemsnitlige. Det gør tallene derimod fra Landspatientregistret. Her går der dog mindst et år, før der er tal for i år. Venteinfo-tallene er derfor kun grove indikatorer for udviklingen, der viser, at til de udvalgte 16 ikkelivstruende behandlinger venter i dag 84 procent af patienterne over otte uger mod 90 procent for et år siden. Andelen af patienter, der ventede over to måneder på planlagte operationer , har ifølge Landspatientregistret været omkring 47 procent mellem 1995 og 2001. Sygehus Viborg har forkortet ventelisterne på flere behandlingstyper ved at udvide aktiviteten. Og her opstår et nyt problem. »Nu har vi udvidet aktiviteten. Hvad gør vi så, når vi ikke får flere penge? Jeg mener ikke, at ventelisterne bare er en pukkel. Hvis vi går tilbage til det aktivitetsniveau, vi var på før, så hober ventelisterne sig op igen. Så har vi kun løst et forbigående problem. Og det er svært at ansætte folk for derefter at fyre dem og så samtidig holde motivationen oppe hos personalet«, siger Magne Juhl, der er bekymret for næste års noget lavere bevillinger til sygehussektoren. Spørgsmålet er også, om ventetiderne, som regeringen har fokuseret så meget på, også er så vigtige, blot fordi de er målelige. »Patienterne er meget mere interesserede i at få en dato for deres operation, som passer dem. Vi oplever ofte afbud og ændringer. Ud af 120 operationer på en måned har vi oplevet 50 patienter, der ikke har kunnet komme på det tidspunkt, de har fået«, siger Magne Juhl fra Sygehus Viborg. Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard er enig i, at problemet med ventelister er overdrevet. »Vi burde nok fokusere mere på medicinske patienter. De svage patienter, der kommer til med det samme, men ofte må ligge på gangene, fordi der ikke er sengepladser nok. Er der for eksempel noget, man kan gøre der med at indrette sygestuer frem for indlæggelse«, siger han.