Lang vej til behandlingsgaranti

Regeringens saltvandsindsprøjtning til sygehusene har foreløbig ikke ført sygehusene tæt på behandlingsgarantien. Mens 90 procent af patienterne for et år siden risikerede at vente over otte uger på behandling, er tallet i dag kun faldet til 84 procent. Det viser beregninger, som Politiken har foretaget på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets venteinfo-databaser over maksimale ventetider i oktober 2001 og oktober 2002 på 16 udvalgte ikkelivstruende sygdomme. Faldet på 6 procentpoint - eller 6,7 procent - bliver endnu mere beskedent, fordi der i systemet er indbygget et automatisk fald. I juli ændrede ministeriet definitionen på ventetider og fjernede udredningsperioden på maksimalt to uger - altså fra man er forundersøgt, til man beslutter sig for en operation. 1,5 mia. til kortere ventetid Der er i år afsat 1,5 milliarder kroner til at nedbringe ventelisterne i sundhedsvæsenet og pr. 1. juli indført en behandlingsgaranti på otte uger. Men de foreløbige resultater imponerer ikke professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, der er direktør i Dansk Institut for Sundhedsvæsen. »Der er ikke tale om store ændringer - slet ikke. Man må virkelig håbe, at de er på vej«, siger han. »Men holder tendensen, bekræfter den hypotesen om, at ventelisterne ikke bare er en pukkel, der kan fjernes i ét hug«. Frans Clemmesen, kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, erkender, at der ikke er tale om væsentlige ændringer. »Det første halve år er der ikke sket meget, men vi har på fornemmelsen, at der sker mere det sidste halve år. Foreløbige tal fra amterne viser, at der er mere aktivitet nu, og når det slår igennem, så bør ventetiderne falde. Desuden er hospitalerne forsigtige i deres udmeldinger om, hvor længe den enkelte patient risikerer at vente, for ikke at skuffe nogen«, siger han. 10 procent ekstra De foreløbige tal på produktiviteten viser, at de første otte måneder af i år blev der foretaget knap 400.000 eller 10 procent flere behandlinger end samme periode i fjor, viser tal fra Amtsrådsforeningen. Ifølge Frans Clemmesen er venteinfo-tallene en service til borgerne og kun en grov indikator for udviklingen. Ifølge Amtsrådsforeningen, der ikke har en landsdækkende opgørelse over udviklingen i ventelisterne, har nogle amter formået at få dem skåret ned med hele 25 procent. Politikens undersøgelse af ventelisterne på de enkelte behandlinger viser da også, at de nogle steder er faldet markant, men andre steder er det gået stik modsat. Ifølge Jes Søgaard viser tendensen, at når man øger aktiviteten, kan der komme flere på ventelisten: »Når der sker et fald i aktiviteten, kan der også ske et fald i ventelisterne, mens øget aktivitet ofte skærper opmærksomheden og får læger til at henvise flere patienter. Det har vi set i tidligere sammenligninger og i Norge, hvor man virkelig hældte mange penge ind i systemet, uden at det hjalp«.