To afrikanske mænd blev natten til i dag gennemtævet af en flok danske mænd på en gård på Stevns i forbindelse med en mislykket bilhandel. En buschauffør fandt i nat de to mænd forslåede og frysende på rastepladsen ved P 2 Møbler i Rønnede på Sydsjælland. Det var også buschaufføren, der kontaktede politiet. Her til formiddag er ingen endnu anholdt i sagen, oplyser kriminalkommissær Erik Rye, Køge Politi, til Ritzau. Bilhandel endte på Stevns Ifølge foreløbige oplysninger begyndte sagen i går eftermiddag. En dansker var interesseret i at købe en bil af en af de to afrikanere, der kommer fra henholdsvis Cameroun og Togo. Bilen - en Hyundai - er indregistreret i Spanien. Afrikanerne og danskeren blev enige om at køre til en gård på Stevns, hvor fire-fem andre danske mænd stødte til. Stukket med ildrager Danskerne var utilfredse med bilens forsikringspapirer, og derefter begyndte volden, har de to afrikanere forklaret. Afrikanerne blev slået med køller, og de blev også stukket med ildrageren fra brændeovnen. Derpå fik de håndjern af plastic på hænderne og hætter over hovedet, inden de blev smidt ind i bilen. Bortførerne stak hul på bilens fordæk, inden de efterlod de to afrikanere på rastepladsen uden overtøj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























