Anklager kendte ikke incestterapi

Man skal ikke tro blindt på såkaldte genfundne minder - fortrængte minder om seksuelt misbrug i barndommen, der kommer frem under terapi. Det har eksperter i ind- og udland gjort opmærksom på i årevis. Men hos Statsadvokaten for København kendte man ikke til fænomenet, før man i april i år blev gjort opmærksom på det af en forsvarer til en incestanklaget. Tre en halv måned i varetægtsfængsel Før det nåede dertil, nåede en mand at sidde varetægtsfængslet i tre en halv måned. 15 dommere, heraf de fleste landsdommere, var undervejs inde i sagen. De vurderede alle, at der var grundlag for fortsat at holde manden varetægtsfængslet. Han var tiltalt for seksuelt misbrug af sin datter og dennes halvsøster. Deres minder om krænkelserne var først for nylig kommet frem under terapi. Alarmklokker Advokat Ebbe Mogensen var beskikket forsvarer for den fængslede. Ebbe Mogensen kom sent ind i sagen, og han fortæller, at alarmklokker i ham ringede, da han satte sig ind i dens substans. »Jeg og min kone, Anette Mogensen - der også er advokat og min kompagnon - har tidligere været inde i et par incestsager, hvor minderne om seksuelt misbrug i barndommen var kommet frem under terapi. Disse sager faldt, før der blev rejst tiltale. Der var ikke nogen sammenhæng mellem de forurettedes anklager og deres familiemedlemmers vidneudsagn. Så jeg kendte altså til fremkaldte erindringer og var derfor meget opmærksom på det, da jeg begyndte mit arbejde med den aktuelle sag«, siger Ebbe Mogensen. Løsladt Han fremhæver, at han fik stor hjælp af psykiater Jytte Willadsen, som har sat sig grundigt ind i den seneste forskning om genfundne minder. Sidst i april gjorde han anklagemyndigheden opmærksom på den omfattende forskning, der har været i fænomenet. Det gjorde han ved et retsmøde og i et 17 sider langt skrift, som blev fremlagt og gennemgået på retsmødet. 14 dage efter dette møde blev Ebbe Mogensens klient løsladt. Efterfølgende skrev Statsadvokaten til ham. Man havde gennemgået sagens materiale og var deraf blevet opmærksom på, at forklaringerne om overgrebet byggede på genfundne minder og ikke hukommelse i traditionel forstand. Tynde beviser Det var vicestatsadvokat Kim Christiansen, der vejede anklagerne mod manden og fandt dem for tynde. Før han gik ind i sagen, havde to af hans kolleger været på den. »Jeg kendte intet til fænomenet recovered memories før den pågældende sag. Jeg havde ikke forstand på det - jeg er ikke psykiater. Men jeg har forstand på at vurdere beviser, og de var efter min overbevisning ikke gode nok«, siger Kim Christiansen. I sit arbejde med sagen granskede advokat Ebbe Mogensen samtlige trykte incestdomme, der er blevet afsagt i de sidste 30 år og gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen. Han stødte ikke på en eneste sag, hvor genfundne minder har indgået. Det er ikke det samme som at konkludere, at der ikke har været andre sager. Har der det, er det bare aldrig kommet frem under retssagen, at der har været tale om genfundne minder. Biblioteket og internettet I sit researcharbejde har Ebbe Mogensen søgt hjælp på internettet og biblioteket. »Der findes meget udenlandsk forskning og litteratur om emnet. Men ud over Jytte Willadsen er der få danske eksperter. Og i danske retssammenhænge er vi som sagt heller ikke stødt på fænomenet«, siger Ebbe Mogensen. Han understreger, at incestsager er utrolig svære - og ulykkelige: »Det er sager, hvor der ofte ikke er nogen vindere. I stedet er der to tabere«. Hvad var der sket, hvis den tiltalte i den pågældende sag havde haft en forsvarer, der intet viste om recovered memories? »Det spørgsmål vil jeg helst ikke besvare«, siger Ebbe Mogensen.