Regeringens hidtidige partnere i den politiske aftale om satsreguleringen af overførselsindkomsterne opfordrer nu regeringen til at lægge det lovforslag på hylden, der skal gøre det muligt for Dansk Folkeparti at være med til at fordele den såkaldte satspulje. Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Kristeligt Folkeparti finder det helt uantageligt, at regeringen på den måde vil lukke et parti ind i forligskredsen, der tager afstand fra hovedkonstruktionen bag skabelsen af satspuljen. Puljen er et beløb, som de partier, der indgik aftalen i 1990, hvert år kan fordele til sociale forsøg og støtte til socialt særligt trængte grupper. 0,3 procentpoint af den årlige regulering af pension, kontanthjælp og dagpenge sættes til side til puljen.
Opposition kræver ny satspuljelov fjernet
Lyt til artiklen