Thor Pedersen betaler mere støtte tilbage

Lyt til artiklen

Finansminister Thor Pedersen må til lommerne igen. Efter massiv kritik fra oppositionen tilbagebetaler han også den hektarstøtte, han fik fra EU i 2001, efter nye afsløringer om sine boligforhold. Det er nye afsløringer om finansministerens boligforhold, der får ham til at bøje sig endnu engang. Thor Pedersen betaler nu 82.400 kroner tilbage til Direktoratet for Fødevareerhverv, oplyser han. Dermed kommer det til at koste finansministeren, der har en betydelig privat formue, 205.000 kroner, at han ikke har overholdt den pligt til at bo på sin bedrift, som en landmand har. »Denne sag har antaget en karakter, hvor det er en lang jagt efter manden i stedet for efter bolden. Jeg har for mere end en måned siden erkendt, at jeg ikke har overholdt bopælspligten. Det har jeg beklaget, og jeg har rettet forholdet«, skriver han i en pressemeddelelse fredag. Thor P.'s forklaringer tilsidesat B.T. skrev fredag, at Thor Pedersen har snydt med bopælspligten i to år og dermed har modtaget hektarstøtte fra EU på et urigtigt grundlag. Ifølge avisen har myndighederne med ansvar for landbrugsloven blankt afvist Thor Pedersens forklaringer på baggrund af hans redegørelse i boligsagen. Det fremgår af en redegørelse fra Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt, der nu slår fast, at finansministeren ikke har opfyldt sin bopælspligt i perioden fra 1. november 2000 til 1. november 2002. Først til november i 2010 vil Thor Pedersen således have opfyldt landbrugslovens ufravigelige bopælskrav på otte år, skriver kommissionen. De oplysninger fik oppositionen med Dansk Folkeparti i spidsen til at opfordre Thor Pedersen til at betale pengene tilbage, også selv om han efter sin egen mening havde krav på pengene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her