Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tjetjensk talsmand kræves undersøgt

Lyt til artiklen

Den tjetjenske talsmand i Danmark, Usman Fersauli, erkender, at han har været chef for en fangelejr, hvor de russiske fanger blev mishandlet. Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch og Amnesty International kræver nu, at dansk politi og at statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager tager sagen op. Undersøgelse er relevant »Der er nok materiale til, at det er relevant at begynde en sådan undersøgelse«, siger Dietrich Lohmann, Human Rights i New York: »Derfor bør den særlige anklagemyndighed i Danmark undersøge, hvad hans rolle præcis var. Vidste han noget, eller burde han have vidst noget. Kunne han have stoppet det, og kan han holdes ansvarlig«. Det er den velrenommerede russiske menneskerettighedsorganisation Memorial, der kommer med anklagerne. Ferzaouli afviser Usman Ferzaouli var politisk chef for en lejr i Tjetjenien, hvor flere fanger døde af tortur, mishandling og sult. Selvom Usman Fersauli erkender, at han havde kendskab til de miserable forhold, afviser han, at han havde ansvaret eller kunne gribe ind. Til Ritzau siger Fersauli, at hans opgave som politisk kommissær for krigsfangeanliggender fra november 1995 indtil januar eller februar 1996 udelukkende var at arrangere en fangeudveksling. Han lavede fangelister og hørte om overgreb, men fik det aldrig bekræftet. Lejrledelsen afviste, at der skulle være noget galt. »Jeg har set fængslet, men har ikke med egne øjne set overgreb«, sagde Fersauli og afviste samtidig, at det var hans opgave at efterforske rapporterne om overgreb. Ikke tilfældige anklager Ifølge Amnesty International er der ikke tale om tilfældige anklager, når de kommer fra Memorial. »Derfor vil vi gerne opfordre til, at sagen bliver undersøgt og der rejses tiltale, hvis der er belæg for anklagerne. Såvel tjetjenere som russere skal retsforfølges, hvis de har begået grusomheder«, siger næstformand i Danmark, Charlotte Badaki. Delte meninger Der er dog delte meninger om Usman Fersauli - også i Memorial. Alexandre Tjerkasov fra organisationen mener ikke, at Usman Ferzaouli personligt har begået grusomheder. Han mødte ham under en fangeudveksling i 1995. »Usman Fersauli gik for at være hård, han slog folk for et godt ord, men han slog ikke folk ihjel. Efter at Fersauli forlod jobbet blev situationen meget værre. Folk blev henrettet i massevis eller døde af sult«, siger Alexandre Tjerkasov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her