Den overvældende sejr til et parti med islamistiske rødder udelukker ikke i sig selv Tyrkiet fra optagelse i EU, siger det danske formandskab og EU-kommissionen. »Jeg synes ikke man skal fælde nogen dom på forhånd. Vi skal se på deres regeringsprogram, når det kommer, og så må vi se, hvordan det går«, siger Europaminister Bertel Haarder (V). Samme forsigtighed prægede de øvrige meldinger. Pres fra USA En afgørende beslutning skal dog træffes allerede på topmødet i København om seks uger. USA lægger pres på de store EU-lande for at komme Tyrkiet i møde og give et løfte om optagelse. Inden weekendens valg havde de fem største EU-lande taget et langt skridt for at komme USA - og ikke mindst Tyrkiet - i møde. Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien er tilsyneladende gået ind på, at der til næste år skal fastsættes en dato for, hvornår de konkrete optagelsesforhandlinger kan begynde. Men det var inden valget. Og det er et ganske andet Tyrkiet, EU-landene i dag må forholde sig til. Partiet, der sejrede, har rødder i den islamiske bevægelse, og de sidder nu suverænt på regeringsmagten. Åbent spørgsmål Lederen, Recep Tayyip Erdogan, kunne ikke selv deltage i valget, fordi han er dømt for at opildne til religiøst had. Hvordan han nu vil forvalte den absolutte magt er et åbent spørgsmål. »Det er umuligt at vide, om Tyrkiet har fjernet sig fra EU. Deres nye leder påstår, at det ikke er tilfældet. Det må vi nu vurdere på deres program, på deres handlinger, og på deres vilje til at leve op til Københavnskriterierne (om menneskerettigheder, demokrati og markedsøkonomi, red.)«, siger Bertel Haarder. Kun handlinger er interessante Kommissionens cheftalsmand, Jonathan Faull, siger, at også nuværende medlemslande i teorien sammenblander stat og religion - herunder hans eget hjemland Storbritannien. »Etiketterne er ikke afgørende. Det, der interesserer os, er handlinger«, siger han.
Forsigtig reaktion på tyrkisk valg
Lyt til artiklen
