Handlende og ansatte i forretningskomplekset Storcenter Nord i Århus blev kort efter middag evakueret, da der blev slået miltbrandalarm. Alarmen gik, da der blev fundet noget hvidt pulver på gulvet i det posthus, der ligger i bygningen. Fem postmedarbejdere, der havde været i berøring med pulveret, blev isoleret og renset for det mistænkelige pulver. Informationschef i Falck, Morten Jeppesen, siger til Ritzaus Bureau, at mandskab fra Beredskabscenter Herning samt Århus Brandvæsen blev tilkaldt for at afspære området. Derudover havde Falck flere ambulancer holdene udenfor centret i tilfælde af, at nogen skulle køres på hospitalet. Senere på eftermiddagen afblæste embedslægen alarmen. »Vi kan ikke sige, hvad pulveret er, men vi kan sige, at pulveret med meget stor sandsynlighed ikke er forurenet med miltbrand eller udgør nogen biologisk terrortrussel«, siger embedslæge Peter Brangstrup Hansen til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























