Det er slut med døde sæler på strandene for denne gang. Sælpesten har sluppet sit tag i den danske sælbestand, og langt de fleste døde sæler, som nu skyller op på danske strande, har været døde i flere uger. I alt er 3350 sæler - såvel voksne som unger - døde af sælpest i den danske del af Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og Østersøen. Op til 30 procent af sælerne gik til I hele Nordeuropa er godt 21.000 sæler bukket under for sælpest i 2002. Det er nogenlunde det samme som under den seneste epidemi i 1988, hvor 60 procent af danske sæler døde. I Danmark er det ikke gået lige så galt som sidste gang. Denne gang er mellem 25 og 30 procent af sælbestanden gået til. Under alle omtændigheder ventes det - ikke mindst baseret på erfaringerne fra 1988 - at sælbestanden forholdsvis hurtigt vil vokse igen. Dermed kan den samlede danske sælbestand i løbet af få år komme op på over 12.000 dyr, som der var, før epidemien brød ud.
Sælpesten er ovre for denne gang
Lyt til artiklen