Russerne må komme med bedre beviser

Lyt til artiklen

Den danske regering sætter nu hårdt mod hårdt i krisen med Rusland i sagen om den anholdte tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajev. Rusland har ikke leveret beviser på terroranklagerne mod den tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajev, sagde justitsminister Lene Espersen efter det fem timer lange møde i Udenrigspolitisk Nævn fredag aften. Den tjetjenske viceministerpræsident blev onsdag varetægtsfængslet i København efter at have deltaget i den tjetjenske verdenskonference i byen. Ifølge Rusland står Akhmed Sakajev bag terrorisme. Begæringen kom torsdag De danske myndigheder modtog torsdag den officielle begæring fra Rusland om at få udleveret Akhmed Sakajev. »Det er en mangelfuld udleveringsbegæring, den indeholder ikke engang en autoriseret oversættelse. Vi forventer, at russerne kan aflevere det nødvendige materiale, når de kommer med så alvorlige anklager. Derfor har vi i dag sendt et brev til de russiske myndigheder og bedt om uddybende oplysninger - oplysninger, der skal være os i hænde inden 30. november«, sagde Lene Espersen. »Justitsministeriet har konstateret, at begæringen ikke opfylder kravene i Den Europæiske Konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere, hedder det i en pressemeddelelse fra Lene Espersen. Det var rigtigt at varetægtsfængsle Selvom russernes sag indtil videre er mangelfuld, sætter Lene Espersen ikke spørgsmålstegn ved politiet anholdelse af Sakajev i onsdags. Hun stoler på Københavns Politis vurdering af, at der skulle gennemføres en anholdelse på baggrund af det materiale, som russerne fremsendte. Det var blandt andet nye oplysninger om gidseltagningen i Moskva. »Jeg må også konstatere, at Københavns Byret har fundet politiets fremstilling af sagen så fyldestgørende, at man har varetægtsfængslet Sakajev«, siger Espersen. Sakajev har tidligere været i Danmark Sakajev var allerede i Danmark i september i år, fremgår justitsminister Lene Espersens redegørelse. Ifølge redegørelsen til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, så var Akhmed Sakajev i besiddelse af et såkaldt Schengen-visum, som var udstedt af den belgiske ambassade i London. Herudover var han i besiddelse af visum til Schweiz og England. Af Akhmed Sakajevs pas fremgår det desuden, at han tidligere - den 15. september - er indrejst i Danmark. Det fremgår ikke, hvornår han er rejst ud igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her