Bandidos-fest på kommunalt ejet herregård

Lyt til artiklen

Rockergruppen Bandidos har lejet sig ind på en kommunalt ejet herregård uden for Frederikshavn en weekend i juni næste år, hvor der skal holdes europæisk familietræf med motorcykler og telte. Tre gange tidligere er der holdt træf på gården Knivholt, men ikke direkte arrangeret af Bandidos, selv om der kom folk med tilknytning til gruppen. Politimester kan ikke se logikken Politimesteren i Frederikshavn, Søren Kamp Knudsen, har svært ved at se det fornuftige i at invitere rockerne til byen, samtidig med at kommunerne i Nordjylland er ved at forstærke samarbejdet mod kriminalitet blandt rockere. De tidligere motorcykeltræf har imidlertid ikke givet problemer. SF: Lighed for loven Byrådsmedlem Paul Rode Andersen (SF), medlem af bestyrelsen for den selvejende institution, som driver gården, har heller ingen sympati for rockere. »Men der skal være lighed for loven«, siger han til Ritzau. Ifølge Paul Rode Andersen er kommunen bundet af offentlig forvaltningsret og kan derfor ikke afvise denne gruppe, når andre motorcykelgrupper tidligere har kunnet leje gården. Bestyrelsen for den selvejende institution for herregården Knivholt holder møde lørdag eftermiddag om sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her