Sakajev-sagen splitter oppositionen

Regeringen har kvajet sig i håndteringen af den tjetenske vicepremierminister Akhmed Sakajev. Så langt kan S og SF og sågar Dansk Folkeparti, der ellers udgør regeringens parlamentariske grundlag, let blive enige. Oppositionen er imidlertid dybt uenige om, hvad regeringen egentlig har gjort galt. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti valgte fredag aften at gå efter de interne koks i kommunikationen, der i fire dage forhindrede, at Ruslands advarsler om mistænkte terroristers deltagelse i den tjetjenske verdenskongres nåede frem til regeringens ministre og derfra til Udenrigspolitisk Nævn. SF: Fuldstændig latterligt Men det er ifølge SF's leder Holger K. Nielsen »fuldstændig latterligt«. Nok blev der begået stribevis af fejl af forskellige embedsmænd, der må føre til stramning af procedurer. Men at gå efter regeringens ministre på den baggrund er en kalkunjagt, som SF ikke ønsker at deltage i, fastslår Holger K. Nielsen. For ham er det eneste politisk interessante i den sag det, der skete i tirsdags - anholdelsen af den tjetjenske vicepremierminister og regeringens rolle i den beslutning. Tror ikke på at det politimæssige styrede SF-formanden tror ikke på statsministerens forsikringer om, at det var en ren politimæssig afgørelse, som regeringen blot tog til efterretning. Kritikken går imidlertid ikke så meget på, at regeringens sikkerhedsudvalg, der består af stats-, udenrigs, justits- og forsvarsministeren samt en håndfuld centrale embedsmænd, var med til at træffe beslutningen. Det er ifølge Holger K. Nielsen kun naturligt, eftersom det faktisk er en politisk beslutning. Hans kritik går for det første på, at regeringen benægter det og dermed tørrer ansvaret af på politiet. Og for det andet, at det var en forkert beslutning. 'Ikke-eksisterende anklager' »Arrestationen af en tjetjensk vicestatsminister på anklager om terror er nok det mest politiske, man kan forestille sig. For om manden er terrorist afhænger fuldstændig af, hvilken holdning man har til konflikten. De konkrete anklager er ekstremt tynde, nærmest ikkeeksisterende. Og det giver udslag i, at justitsministeren nu må tilbage og spørge russerne, hvilke konkrete forbrydelser han egentlig er mistænkt for. At betegne det som en ren politimæssig opgave er derfor helt meningsløst«, siger Holger K. Nielsen. Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Skaarup, er enig i dette et stykke ad vejen. DF: Afgørende for Danmarks omdømme Også han fik under den fem timer lange redegørelse i Udenrigspolitisk Nævn fredag aften indtryk af, at der lå en politisk beslutning til grund for anholdelsen af Akhmed Sakajev. »Noget tyder på, at regeringen på den ene eller den anden måde har været inde over beslutningen. Og jeg kan da godt forstå, at regeringen gerne vil have lov at drøfte den situation. Beslutningen er ret afgørende for Danmarks omdømme i udlandet«, siger Peter Skaarup. Både statsministeren og udenrigsministeren har sagt, at regeringen ikke har blandet sig. Du tror ikke meget på dem - er det et problem?Fogh nægtede at gøre rede over drøftelser »Det er en afvejning. For at kunne tage stilling til det må vi vide, hvad det egentlig var, regeringen drøftede på mødet i sikkerhedsudvalget. Og det ved vi ikke«, siger Peter Skaarup. Ifølge Politikens oplysninger nægtede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at gøre rede for indholdet af sikkerhedsudvalgets drøftelser, da han blev spurgt i Udenrigspolitisk Nævn. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har udbedt sig betænkningstid om sagens forløb, men ifølge Ritzaus Bureau har ingen af partierne endnu nået at gennemanalysere justitsminister Lene Espersens (K) otte sider lange redegørelse. »Jeg vil nøjes med at sige, at regeringen har erkendt, at der er begået en hel del fejl, og jeg må nøjes med at konstatere, at de tre ministre taler for lidt sammen. Det er Danmark ikke tjent med i en så anspændt situation«, siger Poul Nyrup Rasmussen til Ritzau.