Forsvarerne for den fængslede tjetjener Akhmed Sakajev har sat sig sammen for at få klarhed over den videre strategi. Efter en weekend med modsatrettede udmeldinger skal advokaterne Ervin Birk Nielsen og Tyge Trier prøve at finde fælles fodslag. Den tjetjenske repræsentant i Norden, Ousman Ferzaouli, oplyste i weekenden, at Sakajev i løbet af kort tid vil søge asyl i Danmark og fik tilsyneladende umiddelbart opbakning til den idé fra den ene af de to advokater - Tyge Trier. Men hans medforsvarer, Ervin Birk Nielsen, afviste, at Sakajev lige i øjeblikket skulle have ønske om at søge asyl. Faktisk mente Birk Nielsen, at det ville være bedst at vente med en sådan ansøgning, til selve udleveringssagen er afgjort. Asylansøgning kan betyde udvisning Hvis Akhmed Sakajev søger om asyl, kan han udvises fra Danmark. Ifølge Dublinkonventionen kan Udlændingestyrelsen vælge at sende Sakajev til et af de andre sikre lande, som har udstedt visum til ham, skriver dagbladet Dagen i dag. »I det øjeblik, han søger asyl, vil Danmark overveje, om vi er første asylland, eller om han skal overføres til et af de lande, han sidst har været i. Det kan Udlændingestyrelsen jo vælge at gøre«, siger Morten Kjærum, cand.jur. og direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder. Har et belgisk udstedt Schengen-visum Af den redegørelse, justitsminister Lene Espersen (K) har givet Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, fremgår det, at Sakajev ved indrejsen til Danmark var i besiddelse af et Schengen-visum udstedt af den belgiske ambassade i London, og at han i øvrigt var i besiddelse af visum til både Schweiz og Storbritannien. Finansfyrste giver penge En af Ruslands mest omstridte finansfyrster vil betale for forsvaret af den tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajev i det danske retssystem. Boris Beresovskij, en af Ruslands rigeste mænd og eftersøgt af de russiske myndigheder for økonomisk kriminalitet, kom søndag Sakajev til undsætning fra sit eksil i London. Det er den britiske skuespiller Vanessa Redgrave, som har opfordret rigmanden til at bidrage til Sakajevs forsvar. Redgrave er dybt engageret i Tjetjenien-sagen og en af Sakajevs trofaste støtter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























